Kjeld
Fredens
Mennesket i hjernen - i et relationsperspektiv
Kjeld Fredens er læge,
selvstændig forsker og udviklingskonsulent ved Vejlefjord Neurorehabilitering.
Han har været lektor ved
Neurobiologisk Institut, Århus Universitet, seminarierektor ved Skive
Seminarium, udviklings- og forskningschef ved Vejlefjord Center, vismand i
Kompetencerådet og redaktør af tidsskriftet Kognition & Pædagogik. Han er
desuden censorformand ved Masteruddannelse i Læreprocesser ved Videnscenter for
Læreprocesser og modtager af FTF´s kulturpris 97. Har brugt de sidste 36 år på
at skrive om og forstå hvilke handlinger og tankeprocesser, der ligger til grund
for læring, kreativitet og samarbejde
Kjeld Fredens er kendt af mange som en
fremragende pædagogisk tænker, der formår at transformere avanceret viden om
hjernen til pædagogiske ideer og handlinger.
Mange af disse tanker er nu blevet
beskrevet i en grundbog i neuropædagogik: Mennesket i hjernen der blev
udgivet i 2004 på forlaget Academica.
Kjeld Fredens holdt også et meget
spændende og engagerende oplæg på vores velbesøgte Munkebjergkonference
”Intelligenser og pædagogik” i 2001.
Kjeld Fredens vil med udgangspunkt i
sin nye bog og med sit vanlige vid, fortælle om hjernen og skabe sammenhænge med
udvikling af almen pædagogik, såvel som specialpædagogik.
- Hvordan får man systematik i det neuropædagogiske arbejde?
- Hvorfor er kognition ikke bare knyttet til hjernen men til hele personen
og dennes relationer til en omverden?
- Hvorfor er hjernen en blindtarm på kroppen?
- Hvorfor skal der to hjerner til at udvikle én?
- Hvad er læringstyveri?
- Hvorfor får musik de grå celler til at lyse op?
Links:
www.vejlefjord.dk (publikationer)
[Op] [Ret] |